Orienteringsløb

Orienteringsløb:

Som medlem af Gladsaxe Kano og kajakklub har du mulighed for at deltage i Orienteringsløb arrangeret af DKF.

DKF Orienteringsløb finder sted 6 søndage fra begyndelsen af oktober til begyndelsen af marts, og organiseres af repræsentanter fra en række kano- og kajakklubber i hovedstadsområdet.

 

Løbene er både for dem, som kæmper om at være hurtigst hver gang, og dem som bare nyder en frisk tur i skoven. Du kan løbe alene, eller i "par" (2-3 pers) sammen med andre.  

 

Praktisk info :  

Startliste, information om løbet og mødested offentliggøres midt i ugen op til løbet, som sendes til holdlederne og slås op på Facebookgruppen O-løb -DKF (kano & kajak)

Du kan også se deltagernes egne kommentarer og billeder, og selv lægge kommentarer i Facebookgruppen .

Resultaterne finder du på https://www.dkfolob.dk

 

Alle løb finder sted med første start kl. 10.

 

Tilmelding ( senest 14 dage før )

Man tilmelder sig via holdleder i egen klub. Det koster 40 kr pr person hvilket arrangør og Glx afregner. Har du som medlem tilmeldt en gæst som ikke er medlem af DKF, skal de betale 40 kr pr person.  

Ved tilmelding skal man meddele hvilket hold man ønsker, se under regler.

Tilmelding kan ske ved at kontakte Camilla Finderup via klubmail eller på messenger.

Tilmelding kan også gøres på opslagstavlen i klublokalet.

Da kortene man løber efter trykkes 1-2 uger før løbet og da der er rigtig mange deltagere, har vi ikke mulighed for at modtage tilmeldinger på startstedet.

Derfor er der også sidste tilmeldingsfrist 14 dage før løbet.

 

Håber at se så mange fra Glx ude i skoven, det er sjovt og en god måde at holde sig i form hen over vinteren.

 

 

 

 

 

Regler for DKF O-løb  (opdateret sept 2022)

 

Der afholdes i løbet af vinteren seks løb - ét hver måned - fra oktober til marts.

For at deltage skal man være medlem af en kano/kajakklub under DKF.

 

KLASSEINDDELING

Herrer: Individuelt, samt klubhold som udgøres af de op til tre hurtigste løbere fra samme klub.

Damer: Individuelt, samt klub, sammen med old-ladies,hold som udgøres af de op til tre hurtigste løbere

fra samme klub.

Drenge: Individuelt . Må ikke være fyldt 16 år den 1. oktober det år løbssæsonen starter.

Piger: Individuelt. Må ikke være fyldt 16 år den 1. oktober det år løbssæsonen starter.

Old-boys: Individuelt, samt klubhold som udgøres af de op til tre hurtigste løbere fra samme klub. Skal

være fyldt 40 år den 1. oktober det år løbssæsonen starter.

Parløb er delt i 3 klasser: 1. herre/herre , 2. dame/dame og 3. par MIX, hvori der konkurreres

individuelt for grupper bestående af to eller tre løbere på ét startkort. Det er de samme 2 eller 3

personer, der udgør en gruppe hele sæsonen. Hvis der er forfald fra en af løberne i gruppen, og der er

betalt startafgift for alle, skal den/de resterende i gruppen løbe alene, altså ikke ny partner.

Der løbes endvidere klubholdkonkurrence efter særlige regler. Se nedenfor under tremandshold.

Trimløb er individuelt, par, eller grupper, der er tidtagning og kun lodtrækningspræmier på denne bane.

Ungdomsparløb: Må ikke være fyldt 16 år den 1. oktober det år løbssæsonen starter.

Drenge eller piger kan, hvis de i et af de første løb finder ud af, at de er suveræne, bede om at blive

flyttet op i herre- henholdsvis dameklassen. Herefter tæller kun placeringer i den nye klasse, ligesom

tilbageflytning til den "gamle" klasse ikke er mulig før næste sæson.

 

 

KORT

Der løbes efter Dansk Orienteringsforbunds kort normalt i målestoksforholdet 1:10.000

 

LÆNGDER PÅ BANER

Herrer og par herre/herre, 7,5 - 8 km. i fugleflugt, med ca. 13 - 16 poster.

(Det er muligt at løbe herre/herre på old boys banen udenfor konkurrence, UK)

 

Old boys og 5,5 - 5,9 km i fugleflugt med ca. 10 – 14 poster.

 

Damer, drenge og par dame/dame 5,5 - 5,9 i fugleflugt med 10 –14 poster.

 

Par MIX og ungdomspar, 5,5, - 5,9 i fugleflugt med ca. 10 – 14 poster.

 

Trimbane, alle aldersgrupper og alle køn, 3,5 - 4 km i fugleflugt med ca. 8 - 10 poster

 

STARTAFGIFT

samlet klubvis.

Startafgiften fastsættes fra år til år ved holdledermødet efter hver sæson. Startafgiften skal betales.

Hvis der er tilmeldte som ikke er medlem af en Kajak klub kan de betale 40 kr pr person.

 

STARTKORT

Der skal være oplyst løberens fornavn, efternavn, og løbsnr. samt hvilken klasse der stilles op i og for hvilken klub der stilles op for. Parløbere behøver ikke at angive efternavn.

For løbere der starter flere på ét startkort, er det det første navn, der tildeles point, og dette navn skal

skrives fuldt ud, mens de andre navne kun behøves anført med fornavne.

Endvidere skal af hensyn til løbets afvikling anføres et stort bogstav med en ring om, som indikerer en

forventet tid for den enkelte løber; dette anføres lige ved siden af klassebetegnelsen.

A = gennemfører på 70 min. eller derunder.

B = gennemfører på mellem 70 min. og 90 min.

C = gennemfører på mellem 90 min. og 120 min.

D = gennemfører på over 120 min.

Ulæselige startkort kasseres.

 

HOLDLEDERE

Holdledere skal sørge for, at alle startkort er korrekt udfyldte, indsende disse og sørge for betaling, som betales til konto 2253 8715615704 i Nordea. Betalingen skal være orienteringsløbsudvalget i hændesenest mandagen, 13 dage inden det pågældende løb. Alle holdledere skal sende en e-mail til Jytte

senest mandagen 13 dage før løbet med angivelse af antal løbere på hver bane. Samme mandag, 13 dage før sendes kontrolkort med posten eller afleveres til Jytte.

Se adresse på O-løbslisten med sæsonens løbsdatoer.

Blanke startkort udleveres til holdlederen ved startbordet, eller kan rekvireres hos udvalget. Holdlederen skal orientere alle løbere - især nye løbere - om løbsreglerne. Bl.a. om at max. tiden er 2 1/2 time og at alle løbere skal melde sig ved startbordet ved tilbagekomst.

Alle klager og forslag vedrørende O-løbet skal fremføres af holdlederen umiddelbart efter løbet. Hvis der kke er betalt ved tilmeldingen, får løberne ikke lov til at starte.

 

POSTERNE

Posterne består af rød/hvide (orange/hvide) skærmposer med påskriften DKF, samt en mærkeseddel medet nummer, der identificerer posten. Ved hver post findes der også en kontroltang. Der kan ved enkelte poster være en dobbelt kontroltang. Posterne ligger på et fast punkt på kortet. Posten findes så vidt muligt i centrum af cirklen (6 mm i diameter). På kortet findes postdefinitionen med det kontrolnummer, som sidder på posten.

 

KONTROL

Hver løber får sammen med kortet udleveret et kontrolkort, som skal klippes ved hver post. Posterne skal opsøges i den rigtige nummerorden, og kontrolkortet skal klippes i rækkefølge. Ved dobbelttang klippes i to rubrikker, og alle klip forskydes derpå en rubrik mod et højere nummer. Alle kontrolkort bliver efter løbet kontrolleret, og opstår der tvivl med et kontrolkort, afgør banelæggeren, om der kan gives point.

 

STJERNELØB

Der kan arrangeres stjerneløb.

 

 

POINTFORDELING

Ved hvert løb tildeles den hurtigste løber i hver klasse 100 point. Alle andre får et antal point, som er lig med 100 minus det antal minutter, som løberen er langsommere end vinderen. Løberne opnår ved sæsonens slutning et antal point, som er pointsummen af de fem bedste løb. En baneudlægger tildeles point for det pågældende løb, som er gennemsnittet af udlæggerens fire bedste løb. Ved pointlighed i den samlede stilling, vinder den person, der har den bedste enkeltplacering (evt. næstbedste, tredjebedste osv.). Ved fortsat lighed vinder den person, der har den bedste indbyrdes placering i sidste løb (evt.næstsidste, tredjesidste osv.). For klubholdkampen tæller point fra alle 6 løb, og ikke som ved individuelt, hvor det er 5 af 6.

 

TREMANDSHOLD (Klubholdkonkurrence)

Op til de 3 bedste gennemførende løbere fra samme klub tæller. Også når der kun er 1 eller 2

gennemførende løbere, tæller de. Der er klubholdkonkurrence i følgende klasser

Herrer, damer og old boys.

For parløbere er der også én klubholdkonkurrence, som er udformet således, at det bedste

gennemførende par tæller fra hver klub i hver af parløbsklasserne: Herre-herre, dame-dame og mix.

 

PRÆMIER

Herrer : Individuelt, samt vandrepræmie til hurtigste herre. Vandrepræmie til hurtigste klubhold.

Damer: Individuelt, samt vandrepræmie til hurtigste dame. Vandrepræmie til hurtigste dame/old-ladies

klubhold.

Drenge: Individuelt, samt vandrepræmie til hurtigste dreng.

Piger: Individuelt, samt vandrepræmie til hurtigste pige.

Old boys: Individuelt, samt vandrepræmie til hurtigste oldboy. Vandrepræmie til hurtigste klubhold.

Parløb: Individuelt, samt vandrepræmier til parløb Herre-herre, parløb Dame-dame, parløb Mix og også til ungdomspar.

En vandrepræmie vindes til ejendom, hvis den er vundet tre gange i træk eller fem gange i alt.

Vandrepræmien skal afleveres ved næstsidste løb i sæsonen.

Ved lodtrækningspræmier skal løberen have været ”startende” og til stede ved lodtrækningen for at have mulighed for at få præmie. Evt. postindsamlere er dog undskyldt for ikke at være til stede.

 

BANEUDLÆGNING

Baneudlæggeren rekvirerer før løbet O-kort til indtegning af baner. Skærme m.m. udleveres efter aftale til næste baneudlægger. Der holdes i foråret, efter sæsonens sidste O-løb, et holdleder- og baneudlæggermøde.

Skovkoordinator indhenter løbstilladelser fra Skov og Naturstyrelsen til alle løb. Se godkendelse på hjemmesiden nederst til venstre og klik på ”Holdlederforum”.

De klubber, som ikke stiller med en baneudlægger, vil efter tur blive udvalgt til efter løbet at indsamle alle poster og manillamærker (brun seddel med bl.a. postnummer). En postindsamlingsansvarlig, der udpeges af Jytte Duun, er ansvarlig for at alle poster + vejvisningsskærme indsamles, sorteres i nummerorden i 10’ere og afleveres til Jytte Duun på hendes adresse.

 

KONTAKTPERSONER /AFLYSNINGER

Udvalget skal have navne på to kontaktpersoner fra hver klub, som kan kontaktes i tilfælde af

aflysninger.

 

HJEMMESIDER og FACEBOOK

Oplysninger om løbene, starttider m.m. kan fås på

www.nfkk.dk/o-loeb

Resultater: www.dkfolob.dk

facebook: https://www.facebook.com/groups/1216763715178096/about/

 

ANDET

"De 10 bud"

1) Løbere må ikke passere indhegninger med dobbeltstreger, nyplantede områder, dyrkede områder(marker), løbe over isen på søer eller på nogen måde skade skoven. Det er ikke tilladt at færdes inaturzoner, tidligere kaldet vildtlommer, der er et område i skoven, hvor vildtet kan  gemme sig.

2) Det er forbudt at benytte kompas.

3) Hver løber har max. 2 ½ time til at gennemføre banen. Det vil sige, at løberen skal være tilbage senest 2 1/2 timer efter sin starttid. Overskrides de 2 1/2 timer, kan der blive iværksat en eftersøgning.

4) En erfaren løber har mulighed for at tage en ny løber med til 2 løb til oplæring. Dette skal foregå i"lærerens" klasse. Begge løbere får et startkort. Den nye løber er uden for konkurrence.

5) Ingen klub må sende en fuldstændigt uerfaren løber alene i skoven.

6) Opvarmning må kun finde sted inden for 100 m. fra startstedet og ikke i skoven.

7) O-løb kan under ekstreme vejrforhold blive aflyst af banelægger og Jytte Duun.

8) Hunde må ikke medtages i skoven ved O-løb.

9) Alle løbere skal melde sig ved målet - også selv om de ikke har gennemført.

10) Løberen er selv ansvarlig for at stemple, og tjekke at sluttid kan aflæses på startkortet.

---------------------------------

Disse regler er gældende fra og med sæsonen 2022/23 og annullerer alle tidligere udsendte regler. I tvivlstilfælde ved tolkning af reglerne, er O-løbsudvalgets afgørelse bestemmende.

Opdateret af Jørn Clemmensen, Kano44, 7.9.2022 på baggrund af regler pr. 23.4.2018 og følgende holdledermøde referater: 29.4.2019, 7.9.2020, 6.9.2021 og 25.4.2022

 

 

Teknik O-løb – 10 trin

Carl-Henrik Guldbæk, Nord, marts 2004

  1. Orienter kortet mod nord

Kortet skal vende sådan, at terrængenstandene i naturen og signaturerne på kortet er parallelle.

Det betyder, at når du orienterer, så skal kortet hele tiden vende mod nord. Dette er den vigtigste

ting at gøre for at kunne finde vej. Du skal altså flytte dit greb på kortet, når du i terrænet

foretager en retningsændring, fx drejer til højre ad en sti. Det er dig, der drejer – ikke kortet.

Du kan øve at flytte dit greb på kortet med følgende lille tekniske øvelse, som du skal kunne

beherske: Tegn væggene i en stue ind på et stykke papir. Tegn en nordpil på papiret og hold

papiret mod nord. Gå rundt i stuen, flyt grebet på papiret, således at det hele tiden vender mod nord.

Inden du starter på orienteringsløbet, skal du have styr på, hvor nord er. Det kan du gøre ud fra fx google maps. Kl. 1200 står solen i syd. Hvis det er overskyet men blæser, kan vindretningen hjælpe dig med at fastlægge nord (groft).

  1. Vejvalg

Når du vælger vejen til næste post, skal du lede efter den rute, der ser ud til at:

  • være hurtigst (vej/sti er hurtigere end ujævnt terræn),
  • være sikrest (med terrængenstande på kortet, som let kan genkendes i terrænet) og
  • have det sidste sikre udgangspunkt så tæt på posten som muligt. Et sikkert udgangspunkt

er en terrængenstand, som du kan finde på kortet og med sikkerhed kan genfinde i

naturen.

  1. Tommelfingergrebet

Tommelfingergrebet betyder, at tommelfingeren holdes lige ved siden af det sted på kortet, hvor du befinder dig.

  1. Skridttælling

På en kendt strækning kan du måle, hvor mange dobbeltskridt du bruger, når du går 100 meter, og hvor mange dobbeltskridt du bruger på at løbe 100 meter. Ved at kende din skridtlængde kan du bedre kontrollere, hvor langt du kommer i et terræn uden tydelige terrængenstande.

  1. Læs frem på kortet

Brug tommelfingergrebet. Del turen til næste post op i delstræk og bestem næste sted på kortet,som du med sikkerhed vil finde i naturen.

Vend kortet mod nord, som du gerne hele tiden skal have styr på. Vend dig selv, så du ser i

løbsretningen.6. Vælg orienteringspunkterne

Vælg nogle tydelige terrængenstande, som du skal komme forbi på den rute, du har valgt.

Vælg kun et antal, der er tilstrækkeligt til at sikre, at du følger den valgte rute - i reglen ikke mere end fire for hver delstrækning.

  1. Find orienteringspunkterne

Undervejs skal du registrere, når du kommer forbi de terrængenstande, du har valgt på kortet. Så har du styr på, hvor du er.

Husk at flytte tommelfingeren med frem.

  1. Grovorientering

Start ruten til næste post med grovorientering. Det er sjældent nødvendigt at tælle skridt.

Hold kun øje med få, men velvalgte og tydelige terrængenstande.

Læg din rute, så den følger linier i terrænet (veje, grøfter, skovkanter osv.) eller ender i en

terrænlinie (et opfang), du ikke kan undgå at ramme fx en vej på tværs, et åbent område, en grøft på tværs eller et hegn osv.

  1. Finorientering

Slut med finorientering tæt ved posten.

Sæt løbehastigheden ned, evt. må du gå. Koncentrer dig om at finde detaljer i terrænet, der kan lede dig frem mod posten.

Fra det sidste sikre udgangspunkt ind til posten er skridttælling et godt hjælpemiddel.

  1. Bomteknik

Før eller siden går det galt, og kortet passer ikke længere med de terrængenstande, der er

omkring dig: Du har bommet!

  • Stop op og prøv at rekonstruere, hvad der er gået galt.
  • Hvornår var du senest sikker på, hvor på kortet du befandt dig?
  • Hvor langt har du cirka bevæget dig, siden du vidste, hvor du var?
  • Findes der i nærheden en tydelig terrængenstand, som må være til at finde på kortet?
  • Hvad har du passeret, og findes der et sted på kortet, hvor de terrængenstande er i samme

rækkefølge, som du har set dem?

Kan du få svar på nogle af disse spørgsmål, kan du ofte finde det rette punkt.

Hvis du stadig ikke kan finde, hvor du er på kortet, må du bruge tid og kræfter på at løbe tilbage til det sidste sted, hvor du havde kortkontakt. Du kan også sikre dig, at kortet virkelig vender rigtigt