Os de nye

16. oktober 2016 11:49 , af Gitte Seiler

Du er måske stødt ind i os. Os de nye. Det kunne snildt tænkes, du har set os stå forvirrede og fortabte foran et låst omklædningsrum. Eller jeg har været ved at slå dig ned, imens jeg stod og balancerede med en kajak. Du har måske undret dig, men jeg er glad for, du har været så tålmodig med os. Vi er nemlig ikke helt tørre bag ørerne, men vi er ved at være der: 7 nye netop-friroede medlemmer af Gladsaxe Kano og Kajakklub. Efter et 18-timers langt weekendkursus, en tre ugers frironingsperiode, 60 km, sideforflytning, skoddetag, makkerredninger, kantning, baglænsroning og et utal af svømmeture, har vi endelig opnået et EPP2-bevis. Så nu er vi der ude, os de nye, stadig med lidt søvand bag ørerne. Kan du huske, hvordan det var at være ny på vandet?

Lyset glimter mellem træernes spættede mønster af blade og reflekteres i vandet, som jeg stryger igennem. Alt fungerer. Rigtig siddestilling, rigtig håndstilling og mine ben sparker i takt til pagajens faste rytme. Mølleåen har aldrig været så fredelig, kanoerne er på magisk vis forsvundet, og kun følelsen af vandet og kajakken er tilbage. Selv fiskehejren ser ud som om, den smiler til mig. Roen sænker sig, og jeg tænker, at det her er måske ikke så svært. Et åretag for langt bagude. Ubalance. Manglende støtte-tag. Mølleåen skråtstillet. Fiskehejren letter, idet jeg prustende får vendt min kajak, men der er vand i, meget vand. En and griner ad mig i baggrunden. Heldigvis er jeg ikke alene. Nybegynderholdet stimler sammen omkring mig sammen med vores to instruktører Lasse og Finn. Min makker Åse smiler beroligende til mig og får sat sin båd i position til en makker-redning. En manøvre vi lærte i weekenden. En manøvre, jeg faktisk troede, jeg kunne, inden jeg startede på kurset. Finn troede også, jeg kunne den i et kort øjeblik, inden jeg fik fortalt, at det var en havkajak, jeg havde bakset rundt med. Hans smil stivnede, og jeg lærte, at der er stor forskel på en havkajak og en turkajak. Jeg lærte også, at vi ror og ikke sejler kajak. Hvor er vores sejl måske? Den dag fortalte Finn om, hvorfor han ror kajak: om det unikke ved at sidde på vandet, og den meditative følelse, det kan give. Jeg forstod ham ikke der. Men nu hvor jeg har et ben i min kajak og et i Åses og får trukket mig selv op af vandet for 7 gang den dag, begynder jeg langsomt at forstå. For hvis det ikke var for den følelse, ville jeg ikke gide mere. Jeg ville ikke oprigtig kunne berolige en bekymret Lasse og sige, at jeg er okay, selvom hver eneste muskelfiber i min krop sitrer af anstrengelse. Jeg ville ikke orke at kæmpe mig op i kajakken igen, for derefter at finde ud af vandet i den, forstyrrer min balance så meget, at jeg falder i vandet igen tre minutter efter og endnu engang skal hjælpes op af min tålmodige makker. Jeg vil ikke komme hjem om aftenen fuldstændig forslået, spækket med blå mærker og lugtende af Bagsværd sø og stadig smilende fortælle om alt, hvad jeg har lært til mine kajak-trætte-venner på kollegiet.

Jeg har tænkt meget over den følelse siden, og hvor heldig jeg er at have haft to fantastiske lærer, som har lært os, hvordan vi skal bevæge os på vandet. To mere tålmodige og rare mennesker, skal man lede længe efter. De gør det ganske frivilligt, og bliver tilsyneladende aldrig trætte af mine utallige spørgsmål om bremseteknikker, sideforflytning, hvorfor jeg dratter i vandet mm. Derudover har vi haft nogle dejlige hjælpetrænere, som har været hjælpsomme bl.a. med makkerredninger, når Furesøens bølger blev for høje og rosende ord når dagen syntes lang. Mit hold har bestået af en sammensætning af skønne mennesker, ikke bare min altid rolige makker Åse, men alle har delt glæden og balladen ved at være på vandet.

Måske kan du selv huske det nu, hvordan det var at være helt ny på vandet. De blå mærker, de ømme muskler, smagen af Mølleåens grumsede vand og frygten for Furesøens meterhøje bølger. Men mest af alt, hvordan du for første gang opdagede, hvordan det er at bevæge sig igennem vandet, tag for tag, og mærke verden omkring dig.

Konto nr.: