NavigationKontaktoplysninger
Gladsaxe Kano & Kajakklub
Kongshvilebakken 2-8 2800 Lyngby Send e-mail Tlf.: 45 87 91 47 Kontortid onsdag 18-19 Konto: 3140 3015 058943 |
![]() Om klubbenGladsaxe Kano & Kajakklub en alsidig klub med spændvidde fra børnekajakker over kaproning for eliten til ældre i turkanoer – hos os er der både plads til bredden og eliten. Elitearbejdet er struktureret i ”Kraftcenter Gladsaxe” i regi af Dansk Kano & Kajak Forbund, støttet af Gladsaxe Kommune og bakket op af Team Danmark. Klubben har ca. 325 medlemmer, hvoraf ca. 265 er aktive medlemmer; fordelt med en fjerdedel mellem 8-25 år og resten mellem 25-70 år. Omkring 30% af de aktive medlemmer er piger/kvinder. Det er klubbens målsætning at være Danmarks bedste klub, men ikke den største. Hellere kvalitet fremfor kvantitet! Klubbens historie og røde tråd fortalt på ganske få linjerGladsaxe Kano & Kajakklub har rødder helt tilbage til 1948, hvor kanoklubben ”Hobby” så dagens lys., Et par år senere blev Hobby slået sammen med ”Skovhuskoloniens Kanoklub”, og igen nogle år senere tog man navneforandring til Gladsaxe Kano & Kajakklub. Klubbens grundstamme er turkanoer, men allerede i 1950’erne fik kaproningen fodfæste, da klubmedlemmer vandt guld i toerkanoer ved OL i 1952. Siden har mange medlemmer vundet et utal af fornemme medaljer, lige fra Danske Mesterskaber til VM-medaljer. Gennem alle årene har klubben søgt at være samlingssted for såvel kaproere som tur- og hyggeroere. Det er kendetegnende for klubben, at vi hjælper hinanden på tværs af individuelle interesser, alder og køn, fx er alle klubbens bygninger opført ulønnet af medlemmerne. Et andet eksempel er klubbens mange nationale og internationale regattaer på Bagsværd Sø - også her tropper medlemmer op med deres arbejdskraft – til glæde for de aktive roere på banerne. Klubbens målsætning
Vi håber, at du efter at have læst disse linjer har dannet dig et indtryk af klubben og dens mange kvaliteter. Under afsnittet 'Indmeldelse' kan du læse mere om hvordan man kan indmeldes, hvad der kræves, hvad det koster osv. Vi glæder os til at se dig!
|